Kampreferat Vellev vs. Bjerringbro Lørdag d.1/10-14

Printervenlig version
Vellev IF havde inviteret til opryknings fest på stadion, og for at fejre oprykningen var der gratis pølser og Vand/øl til de frem mødte, og det var der mange der havde valgt at benytte sig af, da der var et pænt besøg på Vellev stadion, i det gode efterårs vejr, til den sidste kamp i serie 4. Vellev havde i sidste runde afgjort oprykningen i den tætte pulje. 
Så kampen havde ingen betydning for slutstillingen i serie 4, da Bjerringbro ikke kunne nå 2.pladsen i puljen, i tilfælde af sejr.
Kampen startede meget lige, og spillet bølgede frem og tilbage, dog med Vellev som det hold der skabte de største muligheder for scoring. I det 38 min. Modtog anfører Christian Straarup bolden på kanten af feltet, og det kvitterede Han med, ved at sparke bolden hårdt og præcist i mål, uden chance for målmanden. Desværre fik Bjerringbro udlignet kort inden pausen, efter en tilfældig løs bold, der pludselig endte ved en total fri angriber, og han scorede sikkert, uden chance for målmand Ole Vestergård.
2 halvleg forsatte i samme stil, og Vellev havde mange gode tilbud, men det var først, da der manglede 17 min. Af kampen at det lykkedes at score. Unge Jens Kjeldgaard, blev sendt af sted på en god stikning, og efter et par fikse træk, satte han bolden ind i mål ved hjælp af stolpen. En flot scoring.  Men det lykkedes Bjerringbro at udligne til slutstillingen 2-2 få minutter før tid, i en situation hvor Vellevs målmand ikke så for godt ud. 
 
Jens Kjeldgaard blev efter kampen hyldet som Man Of The Match med hele 11 stemmer.
 
Efter kampen var der opryknings T-shirts sponseret af El-kjær teknik og service, til de glade spiller.